ABBA – Thank You For The Music Og Rigtige Mænd (25. – 27. Apr. 2025)

ABBA – Thank You for the Music og Rigtige Mænd (25. – 27. apr. 2025)

ABBA Show - Thank You for the Music er ABBA hits med 2 fantastiske sangerinder med flotte vokaler og god performance. Få et genhør med de allerbedste ABBA sange, når to tidligere forsangere fra det største ABBA Tribute show nogensinde – Björn Again - går på scenen og underholder. Kendte sange som Waterloo, Dancing Queen, Money Money Money, Thank you for the music og mange flere er naturligvis på repertoiret. Det hele bliver kædet sammen af professionel og gennemtænkt koreografi og super flotte kostumer. Det er underholdning på højt plan, der sætter liv og stemning i festen. Rigtige Mænd  "Danmarks næst-kedeligste orkester" er et originalt tv·2 kopiband. Det erfarne orkester Rigtige Mænd fejrer 25-års jubilæum og med hundredvis af koncerter på spillesteder og festivaler, til by- og firmafester landet over i bagagen, melder Rigtige Mænd sig på banen - stærkere end nogensinde - og klar til at underholde i det ganske land med tv·2’s fantastiske materiale. Med et stort og underholdende show, samt et personligt og energisk udtryk, er der garanti for at festen bringes til nye højder, og for at publikum vil hengive sig til både dans og fællessang til et perlerække af klassikere som: Ræven og rønnebærrene, Be bab a lula, Bag duggede ruder og De første kærester på Månen. Ligheden med tv·2 er slående, og med Thomas Gammelgaards nærværende vokal i front, er det svært at høre forskel på Rigtige Mænd og tv·2. Rigtige Mænd er en hyldest til tv·2 og kvinden som sådan, og spiller musikken med stor respekt for det originale materiale. Med sin overbevisende og stilrene gengivelse af Steffen Brandts materiale, er Rigtige Mænd placeret blandt de allerbedste kopibands i Danmark.
Read More